|
|
Lån  


 
Som navnet antyder, spilles bolden typisk med fødderne. Arme og hænder må ikke bruges til at flytte bolden med, mens skuldrene må gerne bruges. Fra regelen, om at man ikke må bruge arme og hænder til flytte bolden med, er der to undtagelser: (1) Hvert hold har n spiller, målmanden, der inden for sit eget holds straffesparksfelt må benytte armene og hænderne inden for nærmere bestemte regler. (2) Når bolden kommer ud over en af sidelinjerne, skal en af spillerne fra det hold, der ikke rørte bolden sidst, inden bolden røg ud over sidelinien, bruge hænderne til indkast. Et hold består af 11 spillere (inkl. målmand). Holdet organiserer sig normalt i forsvar, midtbane og angreb. Hertil kommer reservespillere, samt træner(e) og for større hold, holdledere og medicinsk uddannet personale.

Fra juniorer (2x40 minutter) og op til og med senior-rækkerne er spilletiden 2x45 minutter, afbrudt af 15 minutters pause. Hvis der har været spillestop (i forbindelse med skader eller andet), spilles der udover de 2x45 minutter - kaldet tillægstid eller overtid. Efter pausen bytter de to hold banehalvdel.

Til at dømme en fodboldkamp skal der altid være en fodbolddommer samt normalt to linjedommere, n i hver side. De skal på en brøkdel af et sekund kunne afgøre, hvem der fejlede og dømme derefter.

Fodboldbanen skal være mellem 90 m og 120 m lang og mellem 45 og 90 m bred (og den må ikke være kvadratisk). Til internationale turneringsformål skal banen være mellem 100 m og 110 m lang og mellem 64 m og 75 m bred. Belægningen er normalt græs.

En af de vigtigste regler er ’offside’-reglen, der siger, at bolden ikke må spilles til en spiller, der i afleveringsøjeblikket står foran den bagerste spiller fra det andet hold (undtagen målmanden). Hvis et hold skyder bolden ud over sidelinjen eller baglinjen får det modsatte hold tilkendt henholdsvis indkast (tages med hænderne og slippes over hovedet) og målspark (tages af målmanden eller en markspiller.
Spillerne advares med et gult kort og udvises med et rødt kort.

Dommeren kan straffe en spiller ved at dømme frispark til modstanderne og med gult kort eller rødt kort. Ved et frispark får den forulempede spillers hold lov til at sparke bolden videre fra det sted, handlingen fandt sted. Hvis der begås frispark i straffesparksfeltet, vil det udløse et straffespark, som er et skud direkte på mål fra 11 meters afstand, hvor kun målmanden står i vejen. Hvis handlingen var af en mere grov karakter, vil spilleren der udførte handlingen få et gult kort. Hvis handlingen var af rigtig grov karakter, får spilleren det røde kort, som betyder en udvisning fra kampen. Den udviste spillers hold må så spille kampen færdig med en spiller mindre på banen. To gule kort i en kamp udløser også et rødt kort. Røde kort vil normalt medføre en karantæne i en eller flere kampe i den pågældende turnering. De røde og gule kort blev brugt første gang ved VM i fodbold i Mexico i 1970. Det var fodbolddommeren Ken Aston, der fik ideen, da han så lyssignalerne på Kensington High Street i London.

Vinderen er det hold, der scorer flest mål. Hvis begge hold undlader at score eller scorer det samme antal mål, ender kampen uafgjort. I nogle turneringer, f.eks. cupturneringer og i mellemrunder ved for eksempel EM og VM, skal man finde en vinder. I disse tilfælde udvides kampen med forlænget spilletid på 2 x 15 minutter. Hvis den forlængede spilletid også ender uafgjort, afgøres kampen ved en straffesparkkonkurrence.











Information på sider:

Sportsudstyr - Fodboldstøvler - Netbutikker - Fodbolddebat - Sportstøj - Rejser & Ferie - Fodboldtrøjer - Fodbold - Fodboldregler -



 Du er her: Fodbolddebat - Fodbolddebat -